Systue

S.E.P. Nords systue er indbegrebet af bæredygtig produktion. Her giver vi nyt liv til kasserede tekstiler og overskudstekstiler ved at sy dem om til nye produkter.


Her er der mulighed for, at I kan få udviklet designs, vælge tekstiler og få syet bæredygtige produkter til jeres behov. Vi kan både bruge af vores eksisterende lager af overskudstekstiler, eller I kan tage jeres egne tekstiler med. Vi ligger allerede inde med en række designs, men vi er også fleksible over for at skabe jeres egne unikke designs – selvfølgelig med blik for både det æstetiske og det funktionelle.  


Vi løser blandt andet opgaver for private virksomheder, organisationer og kommuner, hvor vi har lavet alt fra indkøbsnet og tasker til forklæder til fordelagtige stykpriser. Vi syr i mange forskellige slags tekstil, blandt andet bomuld, nylon, denim og filt.


I er velkomne til at kontakte os for at høre om muligheder og priser for jeres projekt. Vi hører også gerne fra jer, hvis I har lyst til at donere overskudstekstiler til vores lager.


Brugt er det nye grøn

Der er en stigende tendens til, at både private og virksomheder tænker over at genbruge deres brugte produkter. Og det vil vi gerne være med til at understøtte!


Mange fine tekstiler bliver kasseret, og vi tror på, at de kan få et nyt liv ved at blive syet om til nye, brugbare ting. Igennem tiden har vi omdannet alt fra arbejdstøj, forklæder, restpartier af nyt tøj, tæpper og meget mere.


Det er også vigtigt for os at forsøge at bruge alle delene fra overskudstekstilet, så for eksempel stropper, knapper og så videre også kan leve videre. Vores udgangspunkt er, at alt kan (gen)bruges. Det giver den bedste form for cirkulære økonomi! Læs eventuelt mere om vores strategi for FN’s Verdensmål nr. 12 her og find inspiration fra et af vores landsdækkende projekter her.



73 70 25 16

Bransager vej 16, 9490 Pandrup 

Følg os på de sociale medier!

© All Rights Reserved S.E.P Nord - 2020